BØRNEHUSETS FORMÅL
Børnehuset er et dagtilbud for børn mellem 0 og 6 år. Vores formål er, at børn og forældre skal føle sig trygge i børnehuset. Det skal være trygt og positivt for forældrene, at aflevere jeres barn, og vi vil være lyttende til jeres behov, da I kender jeres børn bedst.
Børnehuset er et dagtilbud, der vægter traditioner fra den grundtvigske filosofi, neuropædagogik og naturen.
Vi arbejder ud fra pædagogik, hvor barnet skal udvikle gode sociale kompetencer, og lægger vægt på, at barnet dannes bedst i rammer, der udviser: tryghed, omsorg, empati og samarbejde.
Vi vægter højt, at børnene udvikler en god nysgerrighed, motorik og bliver fortrolige med at færdes i – og udforske naturen.
Vi arbejder målrettet med de gode overgange, både hvad angår opstart i vuggestue, børnehave og skole.
Vi er normeret til 45 børn i børnehave og 25 børn i vores vuggestue.
AFDELING VUGGESTUEN
Vuggestuen har til huse i lokaler, som er i forbindelse med friskolen. Vuggestuen har egen indgang og har legeplads lige udenfor. Vi vægter udeliv og bruger den omkringliggende natur i nærmiljøet.
Pædagogerne samarbejder med børnehaven og friskolens SFO/Røverhulen.
Vuggestuen er en dejlig og indbydende vuggestue for børn mellem 0 og 3 år. Vi lægger vægt på, at børnene hver dag skal føle sig trygge og glade. Det skal også være trygt og positivt for forældre at aflevere deres barn.
I vuggestuen ønsker vi at udvikle børnene til at fungere godt socialt. Vi lægger vægt på: tryghed, omsorg, empati, samarbejde og tid til fordybelse. Vi vægter højt, at børnene udvikler en god motorik og bliver fortrolige med at færdes i – og udforske naturen
AFDELING BØRNEHAVEN
Børnehaven er en naturinstitution, hvilket betyder, at vi bruger naturen året rundt. Vi er meget ude i naturen i alt slags vejr. Der arbejdes med årets gang i naturen sammen med børnene. Børnehaven har det grønne flag fra ”De grønne spirer.”
For børnehaven er det vigtigt, at børnene fra 3-6 år føler sig trygge og glade hver dag. I børnehaven ønsker vi at udvikle børnene til at fungere godt socialt. Vi lægger vægt på tryghed, omsorg, empati, samarbejde og tid til fordybelse.
Vi vægter højt, at børnene udvikler en god motorik og bliver fortrolige med at færdes i – og udforske naturen.
VÆRDIER I BØRNEHUSET
NÆRVÆR
Vi er optaget af, at børn hver dag skal mærke, at vi voksne vil dem, og at børnene vil hinanden.
Haubro Børnehus skal være et sted, hvor børnene godt kan lide at være.
Dagligt arbejder vi med fokus på nærvær og børns tilknytningsmønstre. Derfor prioriterer vi også vigtigheden af at være nok voksne til at se alle børn. I Haubro Børnehus er der høj normering.
NEUROPÆDAGOGIK
Neuropædagogik tager udgangspunkt i at hjerne, krop og omgivelser hænger sammen. Vi vægter, at børnene skal blive følelsesmæssigt kompetente.
Det gør vi ved, at vi som voksne går forrest og støtter og guider børnene i hverdagen.
Vi er meget opmærksomme på, at børn ikke skal presses ud over det, de kan. Vi vil gerne, at børn udvikler et godt selvværd, da det kan styrke dem i deres videre liv.
NATUREN
Vores nærmeste nabo er den grønne natur, som vi besøger dagligt.
I naturen undersøger vi insekter, samler frugt, blade, grene osv.
Vi har også vores egen bondegård, hvor vi har kaniner, som vi passer. Vi arbejder med fra jord til bord, med vores egne plantekasser, hvor vi planter, sår og høster.
NYSGERRIGHED
Haubro Børnehus vil gerne være medskabende til at danne nysgerrige børn, der har lyst til at opleve verden og lære nyt.
NÆRMESTE UDVIKLINGSZONE
Haubro Børnehus fokuserer på, at det, et barn kan i dag med voksenstøtte, kan det selvstændigt i morgen.
Vi er optaget af viden om tilknytning og at lære børn at blive den bedste udgave af sig selv. Dette gør vi ved at se barnets ressourcer.
GODE OVERGANGE
Vi arbejder målrettet med de gode overgange, både hvad angår opstart i vuggestue og børnehave og skole.
I praksis betyder det, at de store vuggestuebørn begynder at lave aktiviteter sammen med børnehaven, sammen med de trygge voksne fra vuggestuen, så barnet langsomt lærer de voksne i børnehaven at kende.
Vi åbner og lukker vuggestuen og børnehaven sammen, det medfører yderligere en stor genkendelighed i vores hus.
Overgangen fra børnehave til skole foregår også i et tæt samarbejde med skolen, hvor førskolegruppen kommer på besøg, og får besøg af lærerne fra skolen.
Vi vægter tryghed og genkendelighed, som en grundsten i vores pædagogiske praksis.
ÅBNINGSTIDER OG FERIELUK
Ferie og lukkedag
I forbindelse med skolernes ferier vil I blive bedt om at give besked om, hvorvidt jeres barn kommer samt ca. mødetider, så vi kan tilpasse personaleantallet efter antallet af børn. Børnehuset er altid ferielukket i uge 29 og 30.
Vi opfordrer til at alle børn holder mindst 5 ugers ferie i løbet af året. Vi opfordrer til, at børnene afvikler 3 ugers ferie i løbet af sommeren og den 4. og 5. uge, gerne i forbindelse med forår, jul og efterår.
Børnehuset er også lukket Kr. Himmelfartsdag, dagen efter Kr. Himmelfartsdag, 24. december, dagene mellem jul og nytår, samt 1. januar.
Åbningstider
Mandag til torsdag kl. 6.15-17.00 og Fredag til 16.15.
Om morgenen fra 6.15 til 7.30 afleveres alle børn i Vuggestuen og om eftermiddagen fra ca. kl. 15.30 og til vi lukker, er vi i Røverhulen.
Åbenvagterne varetages af personale fra børnehaven og vuggestuen. Lukkevagterne deles mellem personale fra børnehaven, vuggestuen og Røverhulen.
I ferieperioderne hjælper vi hinanden.
BØRNEHUSETS DAGSRYTME
- 6:15 – 07:25
Er børnehave. SFO og vuggestue sammen i vuggestuen og SFO - 7:25
Går børnehavebørnene i børnehaven. - 7:20 – 8:30
Leget og hygger vi - 8:30 – 9:00
Sang og madpakker - 9:00
Går vi ud og tager overtøj på, eller går til aktiviteter, samt skifter bleer, eller går på toilettet, hvis det er nødvendigt. - 9:20 – 10:45
Leger vi ude, eller er på tur, laver kreative aktiviteter mm. - 11:00
Går vi ind igen – her skifter vi bleer, går på toilettet/potte. - 11:00
Spiser vi middagsmad - 12:00
Vuggestuebørnene, og de børnehavebørn der sover, puttes, og børnehaven holder hvilestund. - 12:00 – 14:30
De fleste dage går børnehaven på legepladsen - 14:30
Spiser vi madpakker - 15:30 – 17:00
Passes alle børn sammen i Røverhulen (Fredag indtil kl. 16:15)
FORÆLDREBETALING
- Fuld tid i vuggestue 11 rater pr. år. 3375 kr.
- 30 timer i vuggestue 11 rater pr. år. 2228 kr.
- Fuld tid i børnehave 11 rater pr. år. 2182 kr.
- 30 timer i børnehave 11 rater pr. år. 1444 kr.
Friplads
Børnehuset er omfattet af bestemmelserne om kommunalt bevilget søskenderabat, og div. fripladstilskud.
PRAKTISK INFORMATION
I dagligdagen vil informationer komme på infotavler i begge huse, hvor små informationer gives. Når barnet starter i børnehuset, får man også adgang til skoleintra, hvor størstedelen af kommunikationen foregår. Nyhedsbrev og månedsplan kommer på intra. Vi forsøger at samle alle beskeder her, men nogle gange er en måned meget langt frem i tiden. Så hold også øje med, hvad der står på vores tavler eller på vores Facebook side. Her vil I ofte også kunne se, hvad vi har lavet den pågældende dag.
I er også altid meget velkommen til at komme til personalet i børnehuset, vi hjælper/lytter gerne.
Vi har dyr i børnehaven, de bor i vores lille bondegård lige uden for børnehavens hus. Her har vi også anlagt en nytte-have. Det er forældre, der fodrer i weekenden, der er en kalender man skriver sig på, når man har tid og lyst til det. Ude i bondegården er der en beskrivelse af, hvad de forskellige dyr skal have. Vi udvider hele tiden vores ude omsområde, med bær, frugter, drivhus, planter mm.
Vi serverer middagsmad hver dag, samt formiddagsmad og eftermiddagsmad om fredagen. I Børnehuset betaler man 100 kr. pr. barn pr måned, de opkræves via giro eller betalingsservice
Om torsdagen laver børnehaven mad over bål. Vi vægter at servere en sund og alsidig kost, men engang imellem hygger vi også med pandekager.
Traditioner omkring måltider er vigtigt, derfor sidder vi i små grupper og spiser. Vi vægter tid til samtale og ro. Til jul og påske spiser vi påske/julefrokost.
Ofte stillede spørgsmål:
SOVEBØRN
I vuggestuen sover de fleste børn i krybber. De små nye vi modtager, starter i egen barnevogn. Man skal selv medbringe lagen, sele, dyne og pude. Ønsker man en madras, som andre børn ikke har sovet på, skal denne også medbringes.
Når man er 2 år, kommer man ind og ligge på stabelsenge i vuggestuen.
De børn, der skal sove, bliver puttet, når vi har spist middagsmad, der er voksne omkring sovebørnene og der er alarm på hvor de sover. Børnehavebørnene sover sammen med de store vuggestuebørn.
AKTIVITETER
Vi laver mange forskellige ting i løbet af året, og vi forsøger at følge årstidernes skiften i det, vi laver. Nogle aktiviteter vil være tilbud til børnene, som de kan vælge til eller fra. Andre er mere bundne opgaver, hvor det er vigtigt, de deltager. Vi vil gerne lære børnene at følge en gruppe og deltage i aktiviteter.
Nogle aktiviteter er opdelt efter udviklingsniveau mm. andre er for alle, imens andre aktiviteter er mere individuelle. Vi arbejder ud fra barnets nærmeste udviklingszone, så vi sikrer, at barnet lærer nyt, men at vi samtidig stiller krav, som barnet kan navigere i.
Det er vigtigt at børn udvikler sig alsidigt og prøver mange forskellige typer aktiviteter.
Men børn udvikler sig også i ryk, så de kan i perioder have mest brug for at lege selv, tegne prinsesser eller grave dybe huller. Derfor holder vi øje med børnene og opfordrer dem til de voksenskabte aktiviteter, hvis de ikke selv viser interesse. Men de får også lov til at øve sig i det, de måske har mest brug for på det tidspunkt.
Vi er en naturinstitution, så mange af vores aktiviteter og projekter handler om naturen.
Børnehuset vægter forældresamarbejdet højt. Vi har i løbet af året en række arrangementer, som primært har et socialt sigte.
- En fastelavnsfest i februar.
- Generalforsamling i foråret.
- Børnehusfest/høstfest i sensommer/efteråret.
Alle arrangementer, kan både børn, voksne og søskende være med. Både op til jul og sommer afholder vi bedste- forældredag, hvor vi hygger med aktiviteter og bål. Desuden afholder vi et årligt forældremøde.
SVØMNING
Vi laver mange forskellige ting i løbet af året, og vi forsøger at følge årstidernes skiften i det, vi laver. Nogle aktiviteter vil være tilbud til børnene, som de kan vælge til eller fra. Andre er mere bundne opgaver, hvor det er vigtigt, de deltager. Vi vil gerne lære børnene at følge en gruppe og deltage i aktiviteter.
Nogle aktiviteter er opdelt efter udviklingsniveau mm. andre er for alle, imens andre aktiviteter er mere individuelle. Vi arbejder ud fra barnets nærmeste udviklingszone, så vi sikrer, at barnet lærer nyt, men at vi samtidig stiller krav, som barnet kan navigere i.
Det er vigtigt at børn udvikler sig alsidigt og prøver mange forskellige typer aktiviteter.
Men børn udvikler sig også i ryk, så de kan i perioder have mest brug for at lege selv, tegne prinsesser eller grave dybe huller. Derfor holder vi øje med børnene og opfordrer dem til de voksenskabte aktiviteter, hvis de ikke selv viser interesse. Men de får også lov til at øve sig i det, de måske har mest brug for på det tidspunkt.
Vi er en naturinstitution, så mange af vores aktiviteter og projekter handler om naturen.
Børnehuset vægter forældresamarbejdet højt. Vi har i løbet af året en række arrangementer, som primært har et socialt sigte.
- En fastelavnsfest i februar.
- Generalforsamling i foråret.
- Børnehusfest/høstfest i sensommer/efteråret.
Alle arrangementer, kan både børn, voksne og søskende være med. Både op til jul og sommer afholder vi bedste- forældredag, hvor vi hygger med aktiviteter og bål. Desuden afholder vi et årligt forældremøde.
BÅL DAG
Vi laver mad over bål en gang om ugen, det er vigtigt at børnene er med i processen. Der bliver hugget brænde og i vores køkken er børnene også med. I vores orangeri og nyttehave arbejder vi med fra jord til bord.
TRADITIONER
Vi laver fast mad over bål en gang om ugen, der er vigtigt at børne er med i processen, så der bliver hygget brænde og i vores køkken er børne også med. I vores orangeri og nyttehave arbejde vi med fra jord til bord.
LEGEPLADSER OG UDELIV
Vi deler legeplads med friskolen, og børnene er især rigtig glade for at lege i vores lille skov.
Vi er en naturinstitution, hvilket betyder at vi har Friluftsrådets grønne flag. Vi bruger naturen året rundt og er meget ude i alt slags vejr. Vi er ude hver dag i vuggestuen om formiddagen og i børnehaven fra 12.00- 14.30, samt ofte også om formiddagen.
Så husk at sende tøj med til alt slags vejr. Vi bruger vores ladcykler både i vuggestuen og børnehaven, så det er vigtigt at I sender en cykelhjelm med jeres børn.
FØDSELSDAGE
Vi kommer gerne på fødselsdagsbesøg, men I må også gerne komme med kage el.lign., så skal vi nok gøre dagen festlig.
Det er helt i orden, kun at invitere barnets årgang med hjem.